torsdag den 8. august 2013

B-ba-banana cake! :)


Banankage med chokolade ganache og hakkede mandler.


Denne kage er muligvis den bedste, jeg nogensinde har lavet og smagt! Den er dejlig fugtig og sød. Dog var ét stykke nok for mig, selvom min kæreste kunne spise resten af kagen alene, hvis han fik lov ;) Jeg kan varmt anbefale at lave denne, dog kræver det lidt tålmodighed og kreativitet - slå jer løs! :D

Ingredienser
  • 100 g smør
  • 125 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 3 æg
  • 150 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 moste bananer

Ingredienser til chokoladeganache
  • 70 g smør
  • 200 g chokolade
  • 1 – 2 spsk fløde
Pynt
  • 100 g hakkede mandler eller andre nødder

Indstil ovnen på 175 grader. Smelt smørret og lad det køle af. Bland mel og bagepulver. Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig masse. Vend skiftevis en smule af melblandingen og det smeltede smør i æggeblandingen. Til sidst tilsættes bananer, der røres og dejen kommes i en smurt springform på 15 centimeter eller en brødform, som passer til cirka en liter. Bag kagen nederst i ovnen i cirka 55 minutter. Den er færdig, når man kan stikke en kødnål eller lignende midt i kagen og den kommer ud ren. Lad kagen køle af.
Imens laves chokoladeganachen. Smelt chokolade og smør ved svag varme (eventuelt over vandbad). Tag af varmen og tilsæt fløde. Lad blandingen køle en smule af, til den er blevet lækker og tyk. Del kagen i to og smør chokoladeganachen i midten, læg kagen sammen og smør resten af chokoladeganachen på toppen og på kagens sider ved hjælp af en dejskraber eller lignende. Pynt siderne med de hakkede nødder.


(jeg har bare ændret valnødder til mandler)


Her sidder min kæreste, en ven og jeg ude på vores altan og nyder kagen med et glas iskoldt sodavand. Her kan I se ganache-laget inde i midten af kagen.


OBS: Det kan være et værre svineri med chokolade-ganache og mandlerne, når de skal på siden af kagen ;)

1 kommentar:

  1. Jeg skal så meget prøve mig med den kage! 1. fordi jeg ELSKER banankage, 2. fordi jeg ELSKER mandler, 3. fordi jeg ELSKER chokolade, yes! Lige en kage for mig <3

    Kh Amanda
    www.myrainbowpanorama.blogspot.com

    SvarSlet